7 tips til flyturen med baby

1. Start forberedelserne i god tid. Kontakt det flyselskab, I overvejer at rejse med, eller gå ind på Cph.dk. Her er masser af information fra samtlige flyselskaber om rejser med små børn. Tjek dit flyselskabs babymenu, mulighed for at få varmet en flaske på flyturen og puslefaciliteterne i flyet. Normalt skal børn under 2 år sidde hos forældrene, men på nogle flyruter vil der være mulighed for at få en lift, der kan monteres på væggen, hvilket vil give mulighed for at din baby sover lidt bedre.

2. En rask baby får normalt ikke andet end et midlertidigt og ubehageligt tryk ved op- og nedstigning på flyveturen. Hivs din baby bliver ammet kan du udligne trykket i din babys ører ved at amme under op- og nedstigning.
3. Der er ofte småkoldt i flyveren, så pak dit barns pude og dyne ned i håndbagagen. Det fylder godt nok en del, men I bliver glade for det på flyveturen.

4. Er din baby på vej ind i tumlingealderen kan det være lang tid at sidde fast på en meget lille plads. Det kræver tålmodighed hos både dig og dit barn. Det kan være en god idé at medbringe lidt nyt legetøj eller lave små pakker med sund slik, der kan aktivere dit barn.
5. Hvis jeres barn er stort nok til at spise, så sørg for at tage noget med hjemmefra, som I ved, han/hun kan lide at spise. Det er problematisk, at man ikke kan medbringe vand på flyveturen, men så er der ikke andet for end at være opmærksom på, at det bliver nødvendigt at købe vand ombord på flyet.

6. Hvis baby insisterer på at holde sig lysvågen på flyveturen, så husk at alt er tilladt: Syng, nyn, lav små sanglege, snak, put – opfør jer i det hele taget sådan, som I aldrig ville drømme om at opføre jer, hvis I rejste uden at have en lille størrelse med jer. Det kan kræve lidt tålmodighed for alle parter i et fly, hvis dit barn skriger højlydt igennem længere tid, men der er ikke noget at gøre ved det. Sådan er det bare.
7. Lad være med at give jeres barn større mængder sukker i form af juice, saftevand eller andet, mens I er i luften. Det speeder energiniveauet i vejret og gør det sværere for jeres barn at falde til ro.








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...