Oplevelserne fortsætter for fuld styrke og vores bilferie var alle anstrengelserne og pengene vaerd.
Der findes oejeblikke og stunder i livet, som vi gerne vil komme paa flaske og gemme dem vaek som et evigt minde, vi altid kan tage frem og huske, dufte, sanse og maerke, hvordan det var. Sådan var turen til Elafonisi på Kreta
Efter en tur med svimlende fald, bjerggeder, faldefaerdige bjergveje med hoeje skraenter, staerk og blaa himmel, appelsinlunde og mange kilometer senere naeede vi frem til en af de smukkeste og yderste afkroge paa Kreta Elafonisi. Et fantastisk smukt omraade med lyseroede aftegninger i den naermest perlehvide sandstrand. Lavvandet, blankstille, varmt og meget betagende strand, som ses i hvide bounty-reklamer.
En vid og bred strand, der bugter sig kilometer efter kilometer i en lukket bugt, hvor der kun er fremkommeligt via denne daarlige vej spraengt gennem kloefterne. Du smukke Elafonisi - jeg glemmer dig aldrig
Stranden er beliggende paa det oeverste af sydsiden og dermed ogsaa meget ren og boernevenlig. Det blaa flag var hejst. Det var simpelthen saa smukt og jeg maerkede et stik af tristhed over, at jeg denne tid kun ville vare nogle timer inden vi igen skulle hjemad. Da omraadet er saa ensomt beliggende og det endnu ikke er hoejsaeson for turisterne var der masser af plads, ro, tid og overskuelighed med den lille taverna gemt vaek under et par overdaadige oliventraaer, der dannede en dejlig skyggeplads, hvor vi drak limonade på Elafonisi.
Jeg har sjaeldent set noget saa smukt og drengene var ogsaa dybt betagede sammen med manden og jeg. Vandet var perfekt for mindstepigen, der kunne soppe mange meter ud ifoert sin solhat og sin svimsuit. Hun er blevet saa glad og tryg for vand og med hoeje hvin loeb hun saa hurtigt hun kunne ud i vandet med mellemste soen efter sig. Det var en fantastisk dag. Gid jeg kunne skrue tiden tilbage og forlaenge hver af de 6 timer vi var der med dage. Om aftenen spiste vi aftensmad i en taverne vi kom forbi paa vej hjem.
Jeg skal aerligt indroemme, at jeg overhovedet ikke var vild med at koere paa de stejle bjergveje med 3 unger paa bagsaedet. Vejene snor sig meget og mange steder er der intet autovaern, men blot noget gammelt hegn, man naermest kan puste til. Maaske er det fordi jeg er blevet aeldre, maaske fordi jeg har mine 3 skatte paa bagsaedet. Heldigvis er manden fornuftig og koerer ganske forsigtigt. Min koereerfaring egner sig overhovedet ikke til bjergkoersel. Saa jeg var virkelig glad, da vejene igen blev lidt bredere.
Drengenes haar er blevet hvidt. Selv mine kommunefarvede totter har faaet et gyldent skaer og jeg kan erindre gamle dage som en ren blondine.
Drengenes haar er blevet hvidt. Selv mine kommunefarvede totter har faaet et gyldent skaer og jeg kan erindre gamle dage som en ren blondine.
Mindstepigen sov heldigvis paa begge ture frem og tilbage. Hun kan godt brokke sig lidt over de lange ture og skrigeri paa bagsaedet havde vi ikke lige brug for i de timer, vi koerte i bjergene.
Graekenland ER bare kontrasternes land og jeg foeler mig bare saa godt tilpas i dette rodede, smukke og vanvittige verdensbillede, hvor solen skinner mindt 8 maaneder om aaeret. Oplevelserne fortsaetter for fuld styrke og vores bilferie var alle anstrengelserne og pengene vaerd.
Graekenland ER bare kontrasternes land og jeg foeler mig bare saa godt tilpas i dette rodede, smukke og vanvittige verdensbillede, hvor solen skinner mindt 8 maaneder om aaeret. Oplevelserne fortsaetter for fuld styrke og vores bilferie var alle anstrengelserne og pengene vaerd.
